+45 42 73 65 01 hello@megank.dk
Hjem » Blog » Lav en realistisk markedsføringsstrategi

Blogindlæg

Lav en realistisk markedsføringsstrategi

Skab en realistisk og holdbar markedsføringsstrategi med den trin for trin guide.
l

Megan Koch

8. januar 2025

For mange små virksomheder kan markedsføring virke uoverskueligt. Med begrænsede ressourcer, tid og kompetencer kan det være svært at vide, hvor man skal starte, og hvordan man skaber en strategi, der er både effektiv og overkommelig.

Denne guide giver dig en trin-for-trin tilgang til at lave en markedsføringsstrategi, som du faktisk kan opretholde i praksis.

Med vejledende spørgsmål og eksempler kan du komme hurtig i gang og lave en målrettet og brugbar strategi.

De seks trin vi vil gennemgå er:

  1. Forstå din kundetype og målgruppe (link til sektionerne)
  2.  Definér dine mål
  3.  Vælg dine kanaler
  4. Skab konsekvent og relevant indhold
  5.  Sæt et realistisk budget
  6.  Evaluer og juster

Trin 1: Forstå din kundetype og målgruppe

Din markedsføring vil kun være effektiv, hvis du forstår, hvem du taler til, og hvorfor de køber hos dig. Stil dig selv følgende spørgsmål:

• Hvem er dine kunder?

Prøv at definere din primære målgruppe ud fra visse parametre. Her er nogle eksempler på typiske parametre, men der er mange andre, du kan benytte:

  • B2C (salg til privatpersoner): geografi, alder, køn, livsstil, husholdningsstørrelse og/eller indkomst, specifikke interesser eller hobbies
  • B2B (salg til virksomheder): geografi, virksomhedsstørrelse og/eller omsætning, branche/industri, personer med specifikke job titler eller roller

• Hvilke problemer eller behov har de, som dine produkt(er) kan løse?

Det lyder basalt, men svaret kan faktisk være ret kryptisk.
F.eks. hvis du sælger tøj, vil du normalt tænke at kundens behov er simpelt – påklædning, men mange andre detaljer og værdier er også på spil:

  • Er der specielle tekniske krav til tøjet?
  • Giver brandet eller designet iboende værdi?
  • Hvordan er pris vs. kvalitet?
  • Er andre værdier, som bæredygtighed, viklet ind i fortællingen?

Når man tilføjer en signalværdi til et produkt eller brand, skal man kigge dybere og prøve at finde det underliggende, emotionelle behov, som købet opfylder hos kunden.
Det er her, vi begynder at se forbi målgrupper, og arbejder med de fire overordnet emotionelle kundetyper.

De fire emotionelle kundetypers underliggende behov.

Emotionelle Kundetyper® er delt i fire typer, hver med deres underliggende behov. Deres købsbeslutninger handler om at opfylde det behov.

• Hvor finder de typisk information om produkter eller tjenester som dine?

Det er vigtigt at vide, hvor din målgruppe befinder sig, når deres behov opstår, og hvor de søger købsinformation og -inspiration henne. Hvor, hvornår og hvordan kan de blive inspireret til at købe varer som dine?

  • Nødvendigt: En klar beskrivelse af din primære målgruppe og deres behov.
  • Nyttigt: En kundetypevurdering for at kunne forstå og kommunikere effektivt til kundernes underlæggende behov.
  • Ikke nødvendigt: Dyre markedsundersøgelser – især hvis du allerede har et godt kendskab til dine kunder.

Trin 2: Definér dine mål

Mål giver dig retning og gør det nemmere at måle succes. Vælg konkrete og opnåelige mål, f.eks.:

  • Øg salg med 10% inden for seks måneder
  • Opnå 100 nye følgere på sociale medier inden for tre måneder

Men vær sikker på, at dine mål giver mening. Hvad der kan være et nyttigt og brugbart mål for nogle virksomheder kan være unødvendigt eller ubrugbart for andre. 

Husk at ikke alle mål vil kunne måles på bundlinjen. F.eks. flere følgere på sociale medier, er godt for højere opmærksomhed og eksponering, men vil ikke nødvendigvis øge salget på kort sigt.

Ligeledes husk at nogle ting kan være svære at måle. Undersøge de forskellige kanaler og værktøjer du har til rådighed, og tjek, hvilke målinger og analyser de tilbyder. Vælg kun at bruge dem der giver mening for dig og din mål.

  • Nødvendigt: Ca. 3-5 specifikke og målbare mål
  • Nyttigt: En langsigtet vision, så du kan holde dig på rette spor
  • Ikke nødvendigt: Overambitiøse mål, der kun skaber frustration

Trin 3: Vælg dine kanaler

Alle kanaler er ikke lige relevante for alle virksomheder. Fokusér på de kanaler, hvor dine kunder allerede befinder sig – især hvor de befinder sig eller søger hen, når deres behov for dine produkter opstår.

• Hjemmeside / Webshop

En stærkt online tilstedeværelse er vigtigere end nogensinde, da den størstedel af vores købsbeslutninger starter med research online. Det er vigtigt at holde hjemmesiden opdateret og optimeret for hurtig og overskuelig betjening.

• Sociale medier

Der er mange forventninger og anbefalinger til hvor mange kanaler virksomheder skal være aktiv på og hvor ofte de skal poste. Det er nemt for små virksomheder at følge sig overvældet – især når der ikke er en dedikeret og erfaren marketing medarbejder til at klare opgaven.

Vælg 1-2 platforme at fokusere på – i hvert fald i første omgang. Når du har styr på det og har etableret en god kadence, kan det evt. udvides.

• SEO (søgemaskineoptimering) og Google

Google er stadigvæk den fortrukne søgemaskine, så investér tid eller penge i SEO-optimering af din hjemmeside. Der er mange måde at gøre det på, men start med at dele mere viden på din hjemmeside. Det kan være i form af how-to videoer, artikler, ofte stillede spørgsmål (FAQ), mv.

Med nogle produkter kan Google Ads betale sig – men overvej nøje inden du springer ud i det, især hvis dit markedsføringsbudget er begrænset. I markeder, hvor der er stor konkurrence og store markedsføringsbudgetter, kan det være en dyr satsning. Ligeledes, hvis dit marked er meget niche eller meget lokalt, kan det nogle gang ramme for bredt, og dermed være spild af penge.

• Bliv lokalt

Hvis dine kunder er lokale, overveje flyers, samarbejde med andre lokale virksomheder og foreninger eller at deltage i lokale events. Støt op om lokale initiativer, netværk, sportshold eller arrangementer for at gøre din virksomhed og produkt synlig i bybilledet og dermed skabe goodwill og loyalitet.

  • Nødvendigt: Fokuser på de vigtigste kanaler først. Husk, at både budgettet og din tid skal række, så være realistisk. Det er bedre at gøre mindre, men gør det godt.
  • Nyttigt: Test af andre kanaler, men mål afkast af investeringen – og husk at det ikke altid kan ses på bundlinjen.
  • Ikke nødvendigt: At være til stede på alle platforme.

Trin 4: Skab konstant og relevant indhold

Indhold er kernen i moderne markedsføring. Skab materiale, der er relevant for din målgruppe, og som understøtter dine mål. Husk at tale til kundens behov og altid være konsekvent i din tone og tro mod dit brand, for at skabe troværdighed.

Eksempler på relevant indhold kan være:

  • Blogindlæg, artikler, how-to videoer eller FAQ, der besvarer kundernes mest almindelige spørgsmål
  • Sociale medieopslag, der engagerer eller informerer. Lærerigt og underholdende indhold, også kaldt ”edutainment”, fungere rigtig godt
  • Nyhedsbreve der deler indsigt, opdateringer og tilbud
  • Nødvendigt: Grundlæggende indhold, der målretter dine kunders behov
  • Nyttigt: Professionelt produceret indhold som video eller grafik
  • Ikke nødvendigt: Perfektionisme – det vigtigste er, at du leverer værdi

Trin 5: Sæt et realistisk budget

Små virksomheder behøver ikke store budgetter for at lave effektiv markedsføring, men de skal være strategiske og bruge den tid og de penge, de har på den smartest måde. Prøv disse strategier:

  • Brug gratis eller billige værktøjer til sociale medier og e-mail-marketing
  • Husk dine mål, og starte småt (men godt)
  • Investér et lille beløb til annoncering for at teste effektiviteten
  • Test, hvad der giver resultater, og juster aktiviteterne og budgettet efterhånd

Det er vigtigt at prioritér dine ressourcer, men pas på med at undervurdere hvor meget tid der vil tage – især når du ikke har en dedikeret markedsføringsmedarbejder.

  • Nødvendig: Et budget, du kan holde dig til, og tid til at udføre de udvalgte aktiviteter
  • Nyttigt: Ekstra midler til eksperimente
  • Ikke nødvendigt: Dyre kampagner og unødvendige abonnementsværktøjer

Trin 6: Evaluer og juster

Ingen strategi er perfekt fra starten. Gennemgå dine resultater regelmæssigt og justér efter behov. Kig på:

  • Hvad fungerer godt, og hvad kan forbedres?
  • Har du nået dine mål?

Husk at det ikke er et nederlag at skulle justere budget, mål og ambitioner. Især i små virksomheder er vi sårbar over for manglende ressourcer, når livet kalder, eller når flere arbejdsopgaver eller regninger pludselig dukker op. Oftest når vi har god tid og overskud, er der ikke tilsvarende midler.

  • Nødvendig: En simpel metode til at spore resultater
  • Nyttigt: Avancerede analyseværktøjer
  • Ikke nødvendigt: At overvælde dig selv med data

Opsummering: Gør det enkelt

En realistisk markedsføringsstrategi handler om at prioritere det vigtigste og undgå at sprede sig for bredt Start med det basale, opbyg din strategi gradvist, og husk, at konsistens er vigtigere end perfektion.

Relateret blogindlæg

Vælg den rette kampagne og mål succesen

Vælg den rette kampagne og mål succesen

At markedsføre din virksomhed kan føles overvældende, især hvis du ikke har erfaring med det. Måske tænker du: Hvilken slags kampagne skal jeg...

Er din hjemmeside kundefokuseret?

Er din hjemmeside kundefokuseret?

Det kan være virkelig svært at holde kunderne i fokus, når vi laver en firmahjemmeside eller webshop. Ofte har vi har så meget fokus på at...